streetmovement.dk

Streetmovement Logo

NRGN kongress 2008

I dagene 15.-17. april blev der afholdt kongres i Nordisk Redskabsgymnastik Netværk. De deltagende var undervisere og professorer fra flere danske, svenske og norske universiteters idrætslinjer. Emnet for kongressen var "Parkour i undervisningen?" - Streetmovement var med som ressourcepersoner.
TicTac2cat
WORKSHOPS
Under kongressen holdt vi to workshops i parkour/freerunning; en indenfor på Malmö Högskola og en udenfor omkring Institut for Idræt på Københavns Universitet. Under de 2 workshops deltog også 2 svenske udøvere; Jesper og Felix, begge meget talentfulde. Mange af deltagerne var overraskede over intensiteten af vores opvarmning og conditioning, - som vi, (som altid), lagde meget vægt på. Vi havde mange gode oplevelser og stort engagement blev vist fra deltagerne i begge workshops. Specielt den udendørs i København var ekstrem positiv og givende. Vejret var smukt og deltagerne fik virkelig oplevet hvor store muligheder parkour rummer. De var ivrige og deres evne til at tillære sig nye bevægelsesmønstre og den anderledes tankegang imponerede os meget.
debat
OPLÆG OG DEBAT
På kongressen holdt vi to oplæg efterfulgt af debat. Det første oplæg handlede om filosofien bag parkour og freerunning. Vi talte også kort om historien og hvordan kulturen er organiseret... eller nærmere hvordan den er uorganiseret og "underground". Den efterfølgende debat var spændende og intens. Hele gruppen interesserede sig virkelig meget og havde mange tanker og spørgsmål omkring værdier og udfordringer i kulturerne.

MENNESKEKROPPEN
Det andet oplæg handlede mere specifikt om parkours berettigelse i undervisningen. Denne debat var opdelt i mindre grupper, for at opnå flere vinkler på emnet. Der kom virkelig mange spændende vinkler og holdninger fra grupperne. En af de holdninger der gik igen var, at parkour, som bevægelsesform, er utrolig bred og helkropsorienteret - En egenskab der gør, at man sætter den fulde beherskelse af menneskekroppen i centrum.

FORTSÆTTELSE FØLGER
Vi forlod debatten, før den sluttede, og er derfor meget spændte på at høre om, hvordan resten af kongressen er gået. Det er helt sikkert, at der vil blive diskuteret meget mere, og at arbejdet med erfaringerne i netværket, vil fortsætte ude på de enkelte institutter.

____________________________________________________________________

Skrevet af Martin



Streetmovement login

Indtast brugernavn Indtast adgangskode Glemt adgangskode? Opret ny profil

Glemt login

Indtast brugernavn Indtast e-mail