Street Movement Odense

Vores primære base ligger i København, men vores netværk af dygtige undervisere strækker sig nu osgå til Odense hvor man nu kan træne parkour for børn og voksne på havnen med vores lokale coaches.

Holdtræning

Træningerne forgår tirsdag eftermiddage og der er både træning for børn og voksne. Brug knapperne nedenfor til at navigere til mere info om ønskede hold.


FAQ:

ER ALLE NIVEAUER VELKOMNE?
Ja, selvfølgelig! Både begyndere og øvede er velkomne! Undervisningen er differentieret, så alle, uanset niveau, kan være med og bliver udfordret.

KAN MAN FÅ EN PRØVETIME?
Ja! Bare mød op til træningen!

KAN MAN STARTE MIDT I EN SÆSON?
Ja da! Ønsker man at starte midt i en periode, skal man blot tilmelde sig holdet og notere “STARTET PR DD/DD” i kommentarfeltet, så sørger vi for at der kun bliver opkrævet betaling for de træninger der deltatges i. Rabatten kan ikke ses ved købet, da vi tilføjer den manuelt efterfølgende.

HVAD HVIS MAN IKKE ER GLAD FOR TRÆNINGEN?
Vi har en tilfredshedsgaranti på alle vores hold, og I kan få pengene retur hvis oplevelesen ikke lever op til jeres forventninger.

Trænere i odense 

Emilie Meyer Christensen

Zakarias Engell

Nickolaj Lundquist


Om parkouir

Parkour er en fysisk træningsform, der tager udgangspunkt i fysisk behændighed og mentalt overskud.

I træningen udvikler vi koordinationsevne, mobilitet, balance og styrke - det kommer til udtryk ved kraftfulde velkoordinerede bevægelser. Ud over de fysiske kvaliteter arbejder vi med mentale redskaber, så vi udvikler os til stærke kreative individer. Frem for alt handler træningen dog om bevægelsesglæde, fællesskab og gode oplevelser med at være aktiv i byens rum.

Både begyndere og øvede kan være med, men det er vigtig at bemærke at holdet ALTID træner udenfor. Derfor holder vi øje med vejrudsigten og tager regntøj med hvis det drypper. Indholdet og pædagogikken er baseret på mere end 10 års erfaring med undervisning i alt slags vejr. Vi tilrettelægger efter forholdene og garanterer god sikker læring i alle situationer.

Få en gratis prøvetime, på et lokalt parkourhold!
Kontakt eventuelt den relevante træner inden træningen.

Adresse: Finlandkaj 8, Odense c